Børn med dysleksi og andre neuropsykiatriske vanskeligheder får glæde af en ny metode til at undersøge hjernen. Børnene skal lytte til forskellige lyde, samtidig med at hjernens aktivitet måles med EEG. På den måde kan man både finde de steder, hvor der er nedsat funktion, og efter træning se, om hjernen har restitueret sig. Nu bliver de to finske forskere, som har udviklet metoden, tildelt prisen Philips Nordic Prize 2007 for deres indsats.

Metoden kaldes MMN, ”mismatch-negativity”, og kan både bruges til at stille en diagnose og til behandling af børn med indlæringsvanskeligheder. MMN-metoden er udviklet af professor Risto Näätänen, mens professor Teija Kujala har arbejdet med anvendelsesområderne og i dag er leder af forskningsgruppen ved universitetet i Helsinki.

Ved hjælp af MMN kan forskerne undersøge de hjernefunktioner, som har betydning for, om der opstår neuropsykiatriske vanskeligheder, f.eks. dysleksi (ordblindhed). Man kan se, hvilke høre- eller talevanskeligheder børnene har, og hvordan hjernen restituerer sig ved behandling.

– MMN hjælper os med at finde de ødelagte høreprocesser og sproglige processer tidligt i børnenes liv, så vi kan sætte ind med behandling allerede før skolealderen, siger professor Teija Kujala. Med prisen fra Philips kan vi nemmere fortsætte arbejdet med at forhindre indlæringsvanskeligheder hos børn eller i det mindste med at minimere dem.

Pioneren på området, professor Risto Näätänen, har stået for den grundlæggende udvikling af MMN-metoden. Den kan også anvendes på meget små børn, da den ikke kræver, at testpersonen medvirker aktivt.

– Indlæringsvanskelighederne har stor indflydelse på disse børns hverdag. Alle initiativer, som kan hjælpe dem, er meget velkomne, siger Anki Sandberg, som er talsmand for Riksförbundet Attention, den svenske interesseorganisation for personer med neuropsykiatriske vanskeligheder.

Afvigende lydopfattelse

Professor Teija Kujala har brugt MMN i klinisk forskning og videreudviklet MMN-metoden. Hendes studier har f.eks. vist, at audiovisuel træning uden sproglige indslag (computerspil, som kombinerer lyd, farve og form, men ikke indeholder ord) styrker læseevnen hos børn med dysleksi.

De positive forandringer kan aflæses i hjerneaktiviteten. Konklusionen er, at dysleksi i hvert fald i et vist omfang hænger sammen med forkert lydopfattelse hos disse børn.

Prisoverrækkelse i Lund

Prisen på 50.000 euro bliver overrakt fredag den 11. januar kl. 12.00 på universitetet i Lund ved en ceremoni i forbindelse med et symposium om sproglige forstyrrelser hos børn arrangeret af afdelingen for logopædi, foniatri og audiologi ved Lunds universitet. Prisen overrækkes til begge prismodtagerne af professor Bo Ahrén, dekan ved det medicinske fakultet.

Femte år i træk

Philips’ nordiske forskningspris blev stiftet i 2003, og i år er det altså femte gang, den uddeles. Philips vil med prisen fremme kendskabet til neuropsykiatriske vanskeligheder hos børn – både med hensyn til, hvordan de opstår, og hvordan de berørte børns livskvalitet kan forbedres.

Priskomiteen består af:

Gunilla Bohlin, professor i psykologi, Uppsala

Hans Lou, professor i børneneurologi, København

Olof Flodmark, professor i pædiatrisk neuroradiologi, Stockholm

Lennart von Wendt, professor i neuropædiatri, Helsinki

Ulrika Nettelbladt, professor i logopædi, Lund

Stephen von Tetzchner, professor i psykologi, Oslo

Ordstyrer og indkalder: Hans Forssberg, professor i neuropædiatri, Stockholm

Hvis du vil have flere oplysninger, kan du kontakte:

Käthryn Cars, Press Officer Public Relations/Information, 08-598 520 22,  kathryn.cars@philips.com

Åke Strömberg, CEO Philips Norden/Baltikum, 08-598 520 00,  ake.stromberg@philips.com

Professor Teija Kujala, Universitetet i Helsinki, Institut for psykologi, Kognitionsvidenskab, +358 41 510 02 34, teija.m.kujala@helsinki.fi

Professor Risto Näätänen, +358 40 501 57 40, risto.naatanen@helsinki.fi