Grund til at holde øje med bilens lygter, at vælge lamper med omhu og tilpasse dem øjets udvikling.
Det er bestemt ikke ligegyldigt hvilke pærer, der sidder i bilens forlygter.
Det bekræftes af et forsøg, Philips har udført på en lukket bane i Frankrig med deltagelse af 30 europæiske motorjournalister; herunder flere fra Danmark:
- Testen viste, at standselængden gennemsnitlig reduceres med 18,1 meter, når bilen kører med 90 kilometer i timen og har ABS-bremser, fortæller salgs- og marketingchef Henrik Jensen fra Philips.
De gode resultater blev opnået med Philips NightGuide-pære, mens der som kontrol blev anvendt en standardpære. På banen dukkede der pludselig en mørkklædt skikkelse op som kørerne skulle reagere på, og når bilerne holdt stille, var der med standardpæren gennemsnitlig 23,1 meter hen til personen og med NightGuide 41,5 meter.
Siden testen har Philips for et par måneder siden lanceret 2. generation af NightGuide, som yderligere øger sikkerheden:
- NightGuide DoubleLife-forlygtepæren afgiver op til 50% mere lys på vejbanen og en 10-20 meter længere lyskegle end almindelige halogenpærer, og holder dobbelt så længe som den tidligere generation af NightGuide, fortæller Henrik Jensen.
NightGuide DoubleLife forlygtepærerne er baseret på den patenterede Philips 3-Color Safety teknologi. NightGuide DoubleLife deler vejbanen op i tre zoner: I sikkerhedszonen i midten giver pæren en koncentreret, central lyskegle med et kraftigt hvidt lys, der hjælper føreren til at se bedre og længere frem. Et blåligt-hvidt lys i informationszonen til højre i lyskeglen forbedrer belysningen af vejskilte, vejafmærkninger, dyr, fodgængere etc., mens et blødt gulligt-hvidt lys i komfortzonen til venstre opleves behageligere for modkørende og hjælper bilisten med at holde fokus på kørebanen foran sig.
Mange bilister har problemer med at se i mørke, mens andre ikke bryder sig om at køre når det er mørkt. I begge tilfælde kan det stresse føreren – og dermed påvirker det også sikkerheden. NightGuide DoubleLife bidrager væsentligt til at mindske denne stress.
Men det er ikke eneste nyhed fra Philips til forbedring af trafiksikkerheden: X-treme Power er de kraftigste godkendte halogenpærer på markedet. X-treme Power er udviklet til bilister, der ønsker forlygter med en speciel udstråling og optimal ydeevne.
- Takket være Philips innovative teknologi kan bilister se og blive set, som aldrig før! X-treme Power forlygtepærer giver op til 80% mere lys på vejbanen. Lyset er kraftigt og intenst. Med den ekstra lyskvantitet og -kvalitet, er X-treme Power-pærerne ideelle til bilister, der ønsker at deres bil skiller sig ud fra mængden, bemærker Henrik Jensen.
X-treme Power-pærerne kan du umiddelbart bruge til at opgradere dine forlygter. Kvaliteten er naturligvis i top ligesom sikkerheden øget markant – og de giver køretøjet et iøjnefaldende touch.
Den nye pærer er godkendt i alle europæiske lande og kan anvendes i stedet for alle andre typer halogenlamper. X-treme Power fås i H4 og H7-udgaver.
Det ene sikkerhedsaspekt er, at bedre lys gør det muligt at reagere tidligere på forhindringer, sving og andre trafikanter. Hér er det værd at bemærke, at statistisk set sker 60% af alle færdselsuheld efter mørkets frembrud på trods af, at det kun er en begrænset del af trafikken, der foregår på dette tidspunkt.
Årsagen er primært, at det menneskelige øje ikke er konstrueret til at se i mørke. Øjet ser tingene mindre skarpt, kontraster udviskes og synsvidde og afstandsbedømmelse forringes i mørke.
Og det bringer os til det andet sikkerhedsaspekt:
- Jo ældre vi bliver, jo dårligere bliver det menneskelige øje. Evnen til at optage lys reduceres mærkbart allerede fra 20 års alderen, og en 40-årig har brug for dobbelt så meget lys som en 20-årig for at kunne se det samme. Og en 50-årig har brug for tre gange så meget lys, som en 20-årig! oplyser Henrik Jensen.
Samtidigt reduceres øjets tilpasningsevne med alderen. Eksempelvis halveres modstands-dygtigheden over for blænding hvert 12. år.
- Der er således al mulig grund til både at tjekke bilens lygter, at være bevidst om valget af pærer samt at tilpasse pærevalget til ens synsudvikling, understreger Henrik Jensen.
Presse – tekniske spørgsmål:
Salgs- og marketingchef Henrik Jensen, Philips Automotive Lighting, 33 29 37 71, henrik.jensen@philips.com
Presse – digitale fotos og testprodukter.:
Informationschef Erling Madsen, 33 29 35 36, erling.madsen@philips.com
Seneste kommentarer
1 år 3 uger siden
1 år 11 uger siden
1 år 12 uger siden